
Forretter
Sprøde asparges-stænger
7. maj 2015af Julie Hey
Foto: Bjørn Jakobsen
Asparges er en af forårets lækreste råvarer. Her finder du ny inspiration til den klassiske råvare.
Opskriften er til 4 personer.
Sprøde asparges-stænger til 4 personer.
Tid: 15 min.
-
1 bdt asparges
-
1 æg
-
1 skive brød, daggammelt
-
40 g parmesanost
-
Salt, peber
Tænd ovnen på 225 grader.
Prøv også: Æggekage med asparges om ramsløg
Sådan laver du sprøde asparges-stænger
Knæk den nederste tredjedel af aspargesene og læg dem i en aflang skål.
Pisk ægget og hæld det over aspargesene.
Riv brødet fint og vend det med revet parmesan, salt og peber. Tag aspargesene op en ad gangen, dryp det overskydende æg af og vend dem i brødblandingen. Læg aspargesene på bagepapir på en bageplade og steg dem sprøde i ovnen i 8-10 minutter.
Serveres varme som snack, i salater eller til fisk.
Flere inspirerende opskrifter med asparges?