smoothiebowl morgenmad
Forretter

Smoothiebowl: 3 x morgenmad med masser af frugt

29. juni 2016
af Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
En ”smoothiebowl” er en mellemting mellem en smoothie og en frugtgrød, der ikke er kogt. Det er bare at blende, pynte og gribe en ske, så har du en dejlig start på dagen. Her får du 3 slags.

SMOOTHIEBOWL - 3 GANGE SUND (OG NEM) MORGENMAD MED MASSER AF FRUGT

HINDBÆR-BLÅBÆR-MYSLI-SKÅL

10 min.   150 g hindbær, evt. frosne 100 g blåbær, evt. frosne 1 banan, ca. 125 g 125 g græsk yoghurt 2 % 50 g friske bær, f.eks. blåbær og hindbær 50 g Crunchy mysli fra Easis   Blend hindbær, blåbær, banan og yoghurt, til frugten er findelt, og konsistensen er tyk og cremet. Fordel straks i to skål og kom friske bær og granola ovenpå. Servér straks.   Energi pr. person: 300 kcal. Fordelt på: fedt 17 %, protein 13 %, kulhydrat 70 %  
  ANANAS-MANGOMIKS MED NØDDER OG PASSIONSFRUGT
10 min   1 frisk mango, 350 g (alternativt fra frost) 1 lille dåse ananas (227 g) 100 g græsk yoghurt 2 % 2 passionsfrugter 10 g hakkede pistacienødder 10 mynteblade   Skræl mangofrugten og skær kødet fri af stenen.  Blend mango, ananas og yoghurt, til frugten er findelt, og konsistensen er tyk og cremet. Halvér passionsfrugterne og skrab indholdet ud. Fordel frugtblandingen i to skåle og kom passionsfrugt, hakkede pistacienødder og lidt frisk mynte ovenpå. Servér straks.   Energi pr. person: 302 kcal. Fordelt på: fedt 15 %, protein 10 %, kulhydrat 75 %  
  JORDBÆR-BANAN-SKÅL
10 min.   1 banan, ca. 125 g 200 g frosne eller friske jordbær 125 g græsk yoghurt 2 % 50 g friske jordbær 10 hakkede mandler 1 tsk. chiafrø   Blend banan, jordbær og yoghurt, til frugten er findelt, og konsistensen er tyk og cremet. Fordel straks i to skåle og kom friske jordbær, du har skåret i mindre stykker, mandler og chiafrø ovenpå. Servér straks.   Energi pr. person: 287 kcal. Fordelt på: fedt 20 %, protein 18 %, kulhydrat 62 %   PRØV OGSÅ: Mysliboller