Forretter

Små porretærter

12. januar 2011
af Louisa Lorang og Birgitte Nymann
Porre kan erstattes af andre grøntsager. Få opskriften på små porretærter her

Små porretærter

DET SKAL DU BRUGE:3 porrer2 fed hvidløg i tynde skiverlidt olie til stegningsalt og peber

ENDVIDERE:2 æg3 spsk. ricotta½ dl mælksalt og peber6 stilke timian, plukkede50 g hakkede valnødderolie til formen

SÅDAN GØR DU:Skær porrerne i tynde skiver (kassér øverste top og nederste bund), og kom dem i en skål med koldt vand. Hæld dem i en si, og skyl grundigt. Gentag. Sautér porrer og hvidløg i en smule olie i en varm, høj pande, til de er klare og faldet sammen. Det tager 5-10 minutter. Krydr med salt og peber. Tag panden af varmen, og lad fyldet køle en smule. Pisk æg, ricotta og mælk sammen, og krydr godt med salt og peber. Kom timian, valnødder og porrer i. Smør en muffinform med 4 store huller (gerne en silikoneform) med olie, og fordel tærtemassen i formen. Bag dem i en 180° varm ovn i 15-20 minutter, eller til æggemassen har sat sig hele vejen igennem. Lad tærterne køle lidt i formen, vend dem ud, og servér dem lune eller kolde. Gerne med en lille salat og godt rugbrød til.

TIP:Lav også gerne tærterne med spinat, løg, svampe eller måske med timian og tomat.

FEMINAs madkort 2010 er udarbejdet med henblik på et sundere og slankere liv. Bag opskrifterne og konceptet står Danmarks nye stjernekok og kogebogsforfatter, Louisa Lorang, samt sundheds- og slankeekspert Birgitte Nymann.KLIK HER FOR AT FÅ EN UDFØRLIG 5-UGERS SUND-OG-SLANK-MADPLAN MED OPSKRIFTERNE FRA MADKORTENE