Forretter

Små mozzarellaoste med tomatdip

De små bløde oste passer lige til en mundfuld. Dyp dem i den pikante dip lavet på ovnbagte tomater. Den må gerne laves 1-2 dage før. Læg evt. også rå stykker rød peber på fadet og/eller stænger af bladselleri








(8-10 personer)
1-2 poser Galbani Mini-mozzarella (20 stk. i en pose)
8 mellemstore modne tomater
½ rød peberfrugt
lidt olie
2 fed hvidløg
1 dl sesamfrø
1-2 spsk. god olivenolie
1 tsk. mild paprika (evt. røget paprika)
lidt friskhakket timian
salt og kværnet peber
TILBEHØR:
evt. ristet brød, flutes eller sprøde pappadums
Læg tomaterne og peberfrugten på en plade med bagepapir. Pensl med lidt olie og presset hvidløg. Bag dem ved 200° i ½ time. De må gerne få mørke pletter. Rist sesamfrøene let lysebrune på en tør pande. Kom det hele i en blender eller hurtighakker, og kør det ret findelt. Tilsæt olien lidt ad gangen, til konsistensen er blød, men ikke tynd. Smag til med paprika, timian, salt og peber. Lad det trække i mindst 1 time, men gerne længere. Ønskes en mere syrlig smag, kan du smage til med lidt god mørk balsamico.


RELEVANTE LINKS


Spinatsalat med
kylling
Koldskål med
hjemmelavede
kammerjunkere
Madplan til
hele ugen

Læs mere om: