selleri
Forretter

Saltbagt selleri med krydderurter og lardo

14. februar 2017
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Den italienske specialitet lardo er lavet på svinefedt krydret med bl.a. rosmarin. Når lardo’en smelter ind i sellerien, tilfører den god smag og fedtstof, som giver en fantastisk skorpe. Her får du opskriften på saltbagt selleri med krydderurter og lardo

Saltbagt selleri med krydderurter og lardo

Tid: 30 minutter. Ovntid: 2 timer Antal personer: 6-8 (som forret)   DET SKAL DU BRUGE 1 knoldselleri 300 g salt 10 timiankviste 3 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 8-10 tynde skiver lardo (eller røget spæk) blandede krydderurter, f.eks. tallerkensmækkere, minispirer og dild  
  PRØV OGSÅ: Kødboller i selleri-sauce  

Opskrift - sådan laver du saltbagt selleri med krydderurter og lardo

  Tænd ovnen på 200°. Find en gryde frem, som kan tåle at komme i ovnen. Beklæd gryden med alufolie, og hæld salt i. Læg timiankvistene i gryden. Skrub knoldsellerien fri for jord, og læg den i gryden i hel figur. Luk alufolien sammen omkring sellerien, og bag den i ovnen i 2 timer. Lad sellerien køle lidt af, og skær det yderste lag af. Skær resten af sellerien i skiver. Pensl skiverne med olivenolie, og steg dem på en (grill)pande. Krydr med salt og peber. Fordel lardo’en på selleriskiverne, og pynt med masser af krydderurter.   PRØV OGSÅ: Sellerisuppe, med mandelmælk, perlespelt og persille