Forretter

Rødbedesalat med citrus

Den har masser af fyld og smag og dur både som frokost og aftensmad. Du kan endda stille den på brunchbordet uden at se dig tilbage. Her får du opskriften på den lækre rødbedesalat med citrus.

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 2

DET SKAL DU BRUGE

2 store rødbeder
1 spsk. grov sennep
2 spsk. olivenolie
1 spsk. rødvinseddike
Salt og peber
65 g feldsalat
1 granatæble
2 avocadoer
1 pomelo
Rød skovsyre

 

Opskrift - sådan laver du rødbedesalat med citrus

1. Skræl rødbederne, og skær dem i fine strimler eller julienne. Vend strimlerne med sennep, olie, eddike, salt og godt med peber. Lad rødbedestrimlerne trække i dressingen, mens du piller pomelo, banker granatæblekerner ud og piller og udstener avocado.

2. Skyl feldsalaten, og fordel den i bunden af et serveringsfad. Anret rødbederne ovenpå, og top med pomelo, granatæblekerner og avocadobåde. Pynt med frisk skovsyre, og servér.