Forretter

Pandekager med kylling og spinat

af Susanne Palmqvist 15. juni 2012
Foto: Anders Schønnemann
Fyldige pandekager med kylling, spinat og hytteret. Brug pandekager af alle slags mel, og brug evt. en rest stegt eller kogt kylling

(ca. 6 store pandekager)1 portion pandekagedej af hvedemel - Få grundopskriften herca. 500 g kyllingebryst el. -lårvand + 2 tsk. salt1 løg, vasket, men med skræl2 laurbærblade + 6 hele peberkorn + 1 kvist timian

ENDVIDERE:150-200 g frisk spinat2 håndfulde grofthakket rucolasalatca. 100 g friske bønnespirer2 spsk. olie2 tsk. st. spidskommensalt og kværnet peber1 fed hvidløg, pressetlidt friskhakket timianevt. frisksnittet basilikum½-1 spsk. dijonsennep1 bæger hytteretsalt og kværnet peber

Kog kyllingen i vand med løg og krydderier i 20-30 minutter efter størrelse og ved svag varme. Lad det trække i vandet i 10-15 minutter. Pil kødet fra benene, og riv det i stykker. Skyl og slyng spinaten. Hak den groft. Skyl salat og bønnespirer. Varm olien op i en dyb pande, og rist hurtigt kødet. Krydr med spidskommen, salt, peber, hvidløg, basilikum og timian. Vend spinat og sennep i, og varm det lige igennem. Rør hytteret i, og tag det straks fra varmen. Vend bønnespirer og rucola i, og smag til. Fordel fyldet på pandekagerne, fold dem sammen, og spis dem varme/lune.

Kartoffel-pandekager med røget laks