ostetærte
Forretter

Ostetærte med radiser

af Susanne Palmqvist 29. juni 2011
Foto: Anders Schønnemann
De små tærter bagt med butterdej er lige så sprøde og lækre som tarteletter. Ostesmagen er god og nøddeagtig. De er gode som afslutning på en god frokost eller middag, men kan også spises alene til et godt glas vin

Ostetærte med radiser

(10 små tærter eller 2 medium, diameter 18 cm)små tærte- eller tarteletforme eller 2 medium1 rulle Wewalka-butterdej eller frosset butterdej (evt. plader)

FYLD:70 g pancetta dolce eller bacon i små terninger3 æg½ dl mælk1½ dl piskefløde1 tsk. mild paprika½-1 spsk. frisk timian, hakket fint100 g grana eller parmesan100 g Castello Reserve Herregård (svensk modnet ost med smag af hasselnød) eller tilsvarende1-2 bdt. radiser, rensede med små blade påevt. drys af purløg

Rul dejen ud på bordet, og lad den hvile i ½ time. Smør formene ekstra godt. Stik dejen ud i cirkler, så den passer til, hvad du vil bruge af forme. Kom dejen i, og tryk den let til i rillerne.Steg baconen sprød på en tør pande. Læg den på køkkenrulle. Pisk æggene med mælk, fløde og krydderier. Riv de to slags ost, og vend dem i. Øs fyldet i formene knap til kanten, da det hæver lidt under bagningen. Drys med bacon. Bag tærterne på nederste rille i en 200° varm ovn, til dejen er sprød. Læg evt. stanniol over, så fyldet ikke bliver for mørkt. Bag de små tærter i ca. 20 minutter og de større i ca. 30 minutter. Lad dem køle lidt af, og løft dem forsigtigt ud af formen til videre afkøling. Servér dem lune eller kolde med radiser eller en lille salat.

RELEVANTE LINKS

Nye kartofler med løvstikke