
Majs-tortilla
22. august 2012Majs-tortilla
(8 stk.)
DET SKAL DU BRUGE
300-400 g kogte kartofler
3 finthakkede forårsløg
2 ikke for store majskolber
150-200 g frisk, grofthakket spinat
1 bundt eller potte frisk
koriander (alternativt purløg eller oregano)
2 spsk. olie
salt og peber
1 tsk. tørrede chiliflager
6 æg
Gør alle grøntsager klar: Skær kartoflerne i store terninger, hak løgene, og skær kornene af majskolberne. Skyl og hak spinaten groft, og hak krydderurterne. Kom olien på en jernpande, der kan gå i ovnen (hvis du har en jernpande), og steg kartofler og løg i et par minutter. Vend ikke for meget i dem, så de går i stykker.
Kom majs og chiliflager på, og steg det i 4-5 minutter. Vend krydderurter og spinat i, og krydr godt med salt og peber. Pisk æggene sammen, og hæld dem over. Løft lidt, så æggemassen fordeles godt.
Sæt panden i en 180° varm ovn i ca. 10 minutter, til tortillaen lige er stivnet. Kan også steges færdig ved SVAG varme på komfuret. Lad den køle lidt eller helt af, og skær den i trekanter.


