lammeracks
Forretter

Lammeracks med persillesalsa

25. marts 2016
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Lammeracks er er skønt alternativ til den traditionelle lammekølle når påskefrokosten skal indtages. Her får du opskriften på lammeracks med persillesalsa

Lammeracks med persillesalsa

Tid: 20 minutter. Ovntid: 15 minutter Antal personer: 6, som en del af et frokostbord   DET SKAL DU BRUGE TIL LAMMERACKS 2 lammeracks salt og friskkværnet peber   PERSILLESALSA 1 håndfuld bredbladet persille 1 skalotteløg 2 fed hvidløg 1 frisk rød chili 3 spsk. olivenolie saft og skal af 1 usprøjtet lime 1 spsk. balsamicoeddike salt og friskkværnet peber   TIL SERVERING godt brød evt. en grøn salat   PRØV OGSÅ: I stedet for lammeracks kan du også lave en lammesteg med spæde grøntsager - få opskriften her  

Opskrift - sådan laver du lammeracks med persillesalsa

  1. Lammeracks: Tænd ovnen på 170°. Rids skindet på lammeracksene, og krydr med salt og peber. Brun kødet på skindsiden på en pande i cirka 2-3 minutter. Læg kødet i et ovnfast fad, og steg det færdigt i ovnen i 15 minutter. Lad kødet trække i 5-7 minutter, før du skærer det ud i tynde skiver.   2. Persillesalsa: Skyl persillen (behold stilkene på). Pil løg og hvidløg. Rens chilien. Hak persille, løg, hvidløg og chili fint. Rør det sammen med olivenolie, limesaft, fintrevet limeskal og balsamico i en skål. Smag til med salt og peber.   3. Servering: Anret skiver af lam med et par skefulde salsa over, og servér resten af salsaen i en lille skål ved siden af. Spis godt brød og måske en grøn salat til.   TIP: Hvis salsaen er blevet for syrlig, kan du justere smagen med lidt honning.   PRØV OGSÅ: Lammekølle i fad med kartofler og appelsin