https://dk-femina-backend.imgix.net/media/article/1522-kartoffelkroketter.png
Forretter

Kartoffelkroketter med chorizo

29. maj 2015
af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Kroketter findes i mange varianter rundtom i verden. Jeg laver dem med chorizo, så de får en krydret, lidt stærk og røget smag.

Kartoffelkroketter med chorizo til 4 personer

Tid: 40 minutter. DET SKAL DU BRUGE 1-2 bagekartofler (ca. 300 g) 100 g tørret chorizopølse 1 dl piskefløde 50 g smør salt 50 g hvedemel 4 æggeblommer 200 g rasp 1 l solsikkeolie til friturestegning TIL SERVERING 1 citron

Opskrift - sådan laver du kartoffelkroketter med chorizo

Skræl kartoflerne; skær dem i store tern, og kog dem i letsaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne dampe lidt af i gryden. Skær chorizo i skiver, og steg dem sprøde på en pande. Lad den stegte chorizo dryppe af på fedtsugende papir. Skær chorizoskiverne i små tern. Mos kartoflerne, og tilsæt fløde, smør og chorizotern. Justér mosens konsistens, og smag med smør og salt. Den må gerne være fast. Form mosen til små cylinderformede kroketter med fingrene, og vend dem først i mel, så i sammenpiskede æggeblommer og dernæst i rasp. Gentag processen, så du dobbeltpanerer kroketterne. Varm olien op til ca. 180° i en dyb pande eller stor gryde. Fritér kroketterne i olien, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Servér med citron skåret i både. PRØV OGSÅ: Søde kartofler i ovn
https://dk-femina-backend.imgix.net/madplan_artikel_banner_620x150_1.jpg

Læs også