Forretter

Kammuslinger med asparges og jordskokker i æblemarinade

af Carsten Kyster 1. april 2015
Foto: Columbus Leth
Påskemiddag: De syrlige, sprøde grøntsager giver godt modspil til de stegte kammuslinger.

Kammuslinger med asparges og jordskokker i æblemarinade til 4 personer

DET SKAL DU BRUGE 8 kammuslinger (ferske eller fra frost) salt og friskkværnet peber vegetabilsk olie til stegning ½ bakke karse   CITRONMARINEREDE ASPARGES 1 bundt grønne asparges saft og skal af 1 usprøjtet citron olivenolie salt og friskkværnet peber   JORDSKOKKER I ÆBLEMARINADE 200 g jordskokker 2 dl æblejuice 1 spsk. citronolie 1 spsk. citronsaft ¼ bundt basilikum  

Opskrift - sådan laver du kammuslinger med asparges og jordskokker i æblemarinade

  Jordskokker i æblemarinade: Skræl jordskokkerne, og skær dem i tynde skiver. Bland æblejuice, citronolie og citronsaft, og lad jordskokkerne marinere i mindst 1 time. Hæld marinaden fra jordskokkerne. Bland dem med finthakket basilikum.   Citronmarinerede asparges: Hæld vand i bunden af en stor gryde, og bring det i kog. Skær den nederste, træede ende af aspargeserne, og kog aspargeserne i 3 minutter. Skyl dem kort med koldt vand, og flæk dem på langs. Rør en marinade af fintrevet citronskal, 2 spsk. citronsaft, lidt olivenolie, salt og peber. Vend aspargeserne i marinaden.   Krydr kammuslingerne med salt og peber, og steg dem hårdt i olie på en pande i ca. 1 minut på hver side. Anret de stegte kammuslinger med asparges og jordskokker, og drys med karse.  

Opskriften er en del af en komplet påskemiddag – få resten af opskrifterne her

Cava med limoncello - Få opskriften her

Vagtelæg med radiser og purløgsolie - Få opskriften her

Lammekølle med karljohankartofler og spinatsalat med bacon - Få opskriften her

Citronfromage med sprøde tuiles - Få opskriften her