
Kammusling a la Beluga
19. december 2013Kammusling a la Beluga (Tid: 30 min.)
Ingredienser
150 g Beluga-linser
Salt, peber
1 lille knoldselleri
3 skiver rugbrød
1 spsk olivenolie
12 kammuslinger
100 g smør
Fremgangsmåde
Skyl linserne i koldt vand. Kog dem i 20 min., hæld vandet fra og smag til med salt.
Skær top og bund af sellerien og skræl den groft med en kniv. Skær sellerien i fine små terninger og kog dem i letsaltet vand i 5 min.
Smuldr rugbrødet fint og rist det sprødt på en pande i olivenolie et par min. Drys med salt og lad det afkøle på et stykke køkkenrulle.
Steg kammuslingerne i smør på panden i ca. 3 min. på hver side. Brun resten af smørret på en pande og hæld 2 spsk brunet smør i en skål med kogte linser og knoldselleri.
Halvér kammuslingerne og anret dem med linse/knoldselleri og drys med rugbrød. Servér med et par dryp brunet smør.