Forretter

Go-fish-cæsarsalat

30. september 2013
af Restaurant Forum
Cæsarsalaten er oplagt at bruge som en måltidssalat. Her er den med sprød fisk, men du kan variere med den klassiske kylling, grillet oksekød eller ekstra grøntsager, f.eks. agurk og avokado

Go-fish-cæsarsalat

INGREDIENSER

CÆSARDRESSING2 pasteuriserede æggeblommer1 tsk. dijonsennep2 spsk. æbleeddike1 tsk. salt1 fed hvidløg, revet1½ dl smagsneutral olie, f.eks. vindruekerne1-2 ansjoser, hakkede½ dl fintrevet parmesan

FISK600 g torskmel2 æg, piskederasp, gerne pankoolie til stegning

SALAT2 romainesalater1 bundt radiser3 spsk. groft hakket purløglidt revet parmesan

TILBEHØRgrillet brød

TIP: Ekstra dressing kan bruges som dip og i sandwicher og kan holde sig i et par dage i køleskabet.

Opskrift - sådan laver go-fish-cæsarsalat

1. Pisk æggeblommerne med sennep, eddike, salt og hvidløg. Pisk langsomt olien i. Smag til med ansjos og parmesan og evt. lidt mere salt og eddike.

2. Del fisken i mindre stykker, vend den i mel, æg og rasp, og steg den gylden og sprød i olie på en varm pande.

3. Pluk salaterne. Skær radiserne i tynde skiver, og vend begge dele med dressingen (det er ikke sikkert, du vil bruge al dressingen).

4. Anret salaten med fisk og purløg, og riv parmesan over. Servér straks med grillet brød til.