Forretter

Glaserede rejer på nudelsalat

De glaserede rejer er en fin forret med en pikant smag. Du kan anrette dem oven på en kold salat med tynde nudler og sprøde grøntsager eller på en grøn salat.

(forret til 4 personer)
12 store rå kinarejer
3 spsk. rørsukker
2 fed finthakket hvidløg
2 spsk. neutral olie
2 spsk. fiskesauce
saft af 1 lime
1 tsk. groft knust peber
frisk koriander
NUDELSALAT:
¼ pakke tynde kinesiske risnudler
3 snittede forårsløg
1 lille finthakket rød chili
frisk koriander eller thaibasilikum
soja
TILBEHØR:
limebåde
Pil skallen af rejerne, men lad haleviften sidde på. Kom sukkeret i en wok, og varm op, til det lige smelter. Kom rejer, hvidløg og olie i, og rør rundt, til rejerne akkurat skifter farve. Tilsæt fiskesauce, limesaft og knust peber, og steg 1-2 minutter. Vend hakket frisk koriander i til sidst. Hæld kogende vand over nudlerne, og lad dem stå i 10 minutter. Hæld vandet fra, og køl dem af. Bland dem med hakket forårsløg, chili og krydderurter, og stænk med lidt soja. Giv limebåde til. Rejerne kan også sættes på spyd.

RELEVANTE LINKS

Glaseret and med ferskner
Glaseret and
med ferskner
Madplan til
hele ugen
Køb i femina-
shoppen.dk
Læs mere om: