Forretter

Chilistegte majskolber

af Susanne Palmqvist 27. august 2012
Foto: Anders Schønnemann
Kogte majskolber skåret i tykke ”hjul” bliver super lækre, når du steger dem med en sød chilisauce. Den karamelliserer nærmest, og du kan spise majsene som slik eller som tilbehør til grillet eller stegt kød og fjerkræ. Pas på, karamellen er ret varm og klistret, når du slukker for panden!

Chilistegte majskolber er superlækkert tilbehør og et rigtig godt alternativ til kogte majskolber.

Opskrift på chilistegte majskolberMajskolber til 2 personer

Det skal du bruge

2 majskolber20 g smør (gerne hvidløgssmør)½ spsk. olie½ flaske Sød Chilisauce (ca. 3 spsk.)ca. 1 dl blandede, friskhakkede krydderurter, f.eks. purløg, koriander, persille, citrontimian og persilleflagesalt

Det skal du bruge til chilistegte majskolber

Pil alle blade og skæg af dine majskolber. Kog dem i 3-5 minutter i saltet vand. Dup de kogte majskolber tørre i et visketykke, og lad dem evt. blive kolde.

Skær dem i tykke skiver. Kom smør og olie på en stor pande, og rist majsene i 6-8 minutter.

Hæld chilisaucen hen over de ristede majskolber, og lad den tykne ved svag varme. Tril majshjulene, så chilisaucen kommer godt rundt på majsene. Sluk, når den bliver karamel-agtig.

Hak alle krydderurterne. Tril evt. de chilistegte majskolber i dem, eller drys dem over på det fad, du vil servere dem på. Hæld chilisaucen omkring dine majskolber, inden den bliver helt stiv.

Server straks de chilistegte majskolber til grillet eller stegt kød.

Prøv også: Svinekoteletter med majs og chilismør