Forretter

Blåbærpandekager

Opskriften på verdens bedste søndag morgen: små, tykke pandekager bagt med friske blåbær og serveret med masser af god sirup. Få opskriften på de lækre blåbærpandekager her

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

2 æg
3 dl kærnemælk
50 g smør plus lidt til stegning
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
2 spsk. sukker
1 knivspids salt
150 g blåbær

TIL SERVERING

1 dl mørk sirup
Blåbær

Opskrift - sådan laver du blåbærpandekager

 
Blend æg, kærnemælk og smør. Tilsæt ⅔ af melet, natron, bagepulver, sukker og salt, og blend videre, til dejen har en ensartet konsistens. Gør dejen tykkere ved at tilsætte resten af melet. Jo tykkere dej, des tykkere pandekager. Sæt klatter af på en varm pande med lidt smør. Drys lidt blåbær på hver dejklat, og bag pandekagerne gyldne på begge sider. Servér dem med sirup og flere blåbær.