Farserede porrer med rodfrugter
Mad

Farserede porrer med rodfrugter

26. marts 2020
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Mormormad med moderne tilbehør er perfekt, når alle om bordet skal være glade og mætte. Her får du opskriften på farserede porrer med rodfrugter.
35 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g hakket svinekød
  • 1 dl mælk
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 3 spsk. rasp
  • Salt og peber
  • 2 porrer
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 æg
  • 2 dl rasp
  • Salt og peber
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 spsk. olivenolie til stegning

Rodfrugter:

  • 250 g rødbeder
  • 250 g søde kartofler
  • 250 g gulerødder
  • 250 g pastinakker
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. honning
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld frisk timian

Opskrift - sådan laver du farserede porrer med rodfrugter

  1. Rør svinekød, mælk, finthakket løg, æg, rasp, salt og peber sammen i en skål. Stil skålen på køl i ca. 30 minutter.Rodfrugter: Tænd ovnen på 200°.
  2. Skrub eller skræl rodfrugterne, og skær dem i grove stykker.
  3. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, honning, salt, peber og finthakket rosmarin. Bag dem i ovnen i 35 minutter, til de er flot gyldne.
  4. Farserede porrer: Skær den grønne del af porrerne af (gem den f.eks. i fryseren til gryderetter eller supper). Skær den hvide del af porrerne i to lige store stykker, og rens dem grundigt under rindende vand.
  5. Bring en gryde med letsaltet vand i kog.
  6. Lad porrerne simre i gryden i 5 minutter.
  7. Tag porrerne op, og lad dem dryppe af i en sigte og derefter på et rent viskestykke.
  8. Drys de afdryppede porrer med mel.
  9. Del farsen i fire, og form den omkring hver porre med en tykkelse på ca. 1 cm.
  10. Vend dernæst de farserede porrer først i sammenpisket æg og dernæst i rasp.
  11. Steg dem gyldne og sprøde hele vejen rundt i smør og olie på en pande.
  12. Del de farserede porrer i to, og servér dem med bagte rodfrugter.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også