Drikke

FEMINA tester: Aalborg Jule Akvavit

FEMINAs madredaktør Susanne Gustafsson har testet en stærk sag

Der hører da snaps til julens sildemadder, og årets Aalborg Jule Akvavit er oplagt både på julefrokostbordet og som gave til en, du holder af. Kommensmagen går stærkt igennem juleakvavitten, men dild, kanel, fennikel og appelsin gi’r bestemt også deres besyv med. I det omfang, jeg overhovedet drikker snaps, foretrækker jeg den ved stuetemperatur, men det er jo en smagssag, om glassene skal dugge dejligt af iskold snaps. Men husk – den er stærk med sine 47 %, så det er tilladt at nippe!

Aalborg Jule Akvavit i den smukke dråbeformede flaske med 70 cl koster 200 kr.

Vidste du, at for at en brændevin må kalde sig akvavit, skal smag og aroma primært stamme fra kommen- og/eller dildfrø, der må ikke tilsættes essensolier, og den skal holde mindst 37,5 %? 

LÆS OGSÅ: FEMINA tester: Riskoger fra Lékué