Bobler med jordbær og jordbærsirup
Mad

Bobler med jordbær og jordbærsirup

21. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Foto: John Bendtsen
Tag forskud på sommeren og nyd en skøn og forfriskende omgang bobler med jordbær, når gæsterne ankommer til grillfesten
6 personer

Ingredienser

  • 400 g flotte jordbær
  • 3 spsk. sukker
  • 1 flaske mousserende vin, f.eks. Crémant, Cava eller Spumante

1. Skyl jordbærrene. Tag 6 fra, og kom dem i fryseren. Del resten i kvarter. Kom dem i en lille gryde med sukker, og kog dem ved lav varme i 5-8 minutter, til de er kogt ud.

2. Mos jordbærrene med en gaffel, og pres dem gennem en sigte. Stil siruppen på køl, til drinken skal serveres.

3. Fordel lidt i hvert glas, og hæld kold mousserende vin på. Læg et iskoldt jordbær i hver, og servér de skønne bobler.

Prøv også: 4 lækre cocktails til tøsekomsammen

Læs også