Desserter

Varm chokolade med earl grey-te og flødeskum

Varm chokolade er da bare så lækkert på en kold februardag. Tebladene giver drikken en lethed og en skøn eftersmag. Nyd den varme chokolade med flødeskum eller vaniljeis





(6 glas)
8 dl økologisk sødmælk
2 dl piskefløde
2 spsk. earl grey-te
180 g mørk chokolade 70 %

TILBEHØR:
2½ dl piskefløde pisket til skum el. ½ liter vaniljeis

Kog mælk og fløde sammen, til det koger. Skru straks ned for varmen. Tilsæt tebladene, og lad det småsimre i 3 minutter. Si tebladene fra.
Smelt chokoladen - se TIP. Hæld ¹/3 af den varme mælkeblanding over chokoladen, og pisk godt, til det får en let og skinnende konsistens. Pisk resten af mælkeblandingen i, og pisk godt. Hæld chokoladedrikken op i en ren gryde, og varm den op, mens du hele tiden pisker, så du har en let, cremet chokolade. Servér chokoladen varm med koldt flødeskum eller vaniljeis.

SÅDAN SMELTER DU CHOKOLADE:
Smelt chokoladen over vandbad eller i en mikroovn på optøningsprogrammet (sæt uret på 40 sekunder; tag chokoladen ud, og rør i den; gentag, til chokoladen er smeltet).

Se Camilla Zarah Lawes' blog og få flere skønne opskrifter

FLERE SKØNNE OPSKRIFTER MED CHOKOLADE


ChokolademousseChokolademacaronsChokoladekageChokoladevafler

Læs mere om: