vafler med lakridssmag
Desserter

Vafler med lakridssmag

af Camilla Zarah Lawes 13. februar 2013
Foto: Lars Ranek
De knasende vafler skal serveres helt friske, direkte fra vaffeljernet. De smager himmelsk – men er du ikke så meget til lakrids, kan du selvfølgelig springe det over
29 stk

DET SKAL DU BRUGE

  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • 1 knsp. bagepulver
  • 25 g lakridspulver
  • 2½ dl sødmælk
  • 4 æg
  • 3 spsk. sukker

Sådan laver du vafler med lakridssmag:

Bland mel, salt, bagepulver og lakridspulver sammen, og rør mælken i, til du har en klistret masse. Tilsæt æggene, ét ad gangen, rør godt, og krydr med sukker. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter. Rør dejen igennem, og vend smørret i. Dejen skal være let tyktflydende.

Bag vaflerne i et varmt vaffeljern smurt med smeltet smør.

Servér dem straks med hindbærsyltetøj og flormelis.

Prøv også: Chokoladevafler med chokolade-karamel-sauce>>