tiramisu
Desserter

Tiramisu med espresso og mascarponecreme

af Mai Knauer 12. juni 2014
Foto: Columbus Leth
Tiramisu - den klassiske italiensk dessert serveret på en lidt utraditionel måde. Få opskriften på tiramisu med espresso og mascarponecreme

Tiramisu med espresso og mascarponecreme til 4 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL TIRAMISU MED ESPRESSO OG MASCARPONECREME

200 g ladyfingers 1½ dl friskbrygget, afkølet espresso kakaopulver   MASCARPONECREME 2 pasteuriserede æggehvider 4 pasteuriserede æggeblommer 150 g flormelis 400 g marcarpone 2-3 spsk. marsala  

Opskrift - sådan laver du tiramisu med espresso og mascarponecreme

  1. Mascarponecreme: Pisk æggehviderne helt stive med en elpisker i en skål. Pisk æggeblommerne sammen med flor-melis i en anden skål til en hvid og luftig masse. Vend først mascarpone og derefter de stiftpiskede æggehvider ned i æggeblommemassen. Smag mascarponecremen til med marsala.   2. Dyp ladyfingers i en kop med espresso. Fordel de fugtige ladyfingers i bunden af 4 glas; læg dem i 2 lag, og skær dem evt. lidt til. Fordel derefter mascarponecremen i glassene. Dæk glassene med husholdningsfilm, og sæt dem i køleskabet, til desserten skal serveres. Drys med sigtet kakaopulver på toppen lige inden servering.   PRØV OGSÅ: Tiramisu med hvid chokolade og jordbær