tærte
Desserter

Tærte med ricottacreme, rabarber og rabarbersirup

3. juli 2017
af Mai Knauer
Foto: All over press
Kombinationen af cremet ricotta og syrlig rabarber er ikke til at modstå. Her får du opskriften på en skøn tærte med ricottacreme, rabarber og rabarbersirup

Tærte med ricottacreme, rabarber og rabarbersirup

Tid: 40 minutter. Hviletid: 30 minutter. Bagetid: 15 minutter Antal personer: 6 personer   DET SKAL DU BRUGE 400 g hvedemel 50 g mandelmel  150 g flormelis 300 g smør  1 æg  1 aflang tærteform, ca. 12 x 35 cm  
  RABARBERKOMPOT OG RABARBERSIRUP 200 g rabarber ½ vaniljestang  80 g lyst rørsukker    RICOTTACREME 400 g ricotta 40 g flormelis korn af 1 vaniljestang   PRØV OGSÅ: Tærte med hvid chokolade og citron  

Opskrift - sådan laver du tærte med ricottacreme, rabarber og rabarbersirup

  1. Blend hvedemel, mandelmel, flormelis og smør sammen i en foodprocessor. Tilsæt æg, og blend godt. Saml dejen i en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og lad den hvile på køl i 30 minutter.   2. Rul dejen ud med en kagerulle mellem 2 ark bagepapir, og tryk den ud i en smurt form. Sæt den på køl.   3. RABARBERKOMPOT OG RABARBERSIRUP: Rens rabarber, og skær dem i 2 cm små stykker. Flæk vaniljestangen, og skrab vaniljekornene ud. Bland vaniljekornene med lidt sukker. Bring rabarber, resten af sukkeret og vaniljesukkeret i kog i en gryde sammen med den tomme vaniljebælg. Småkog i 8-10 minutter. Fjern bælgen. Tag alle rabarberstykkerne op, og læg dem i en skål. Lad saften koge lidt mere ind, til den bliver tyk. Afkøl.   4. RICOTTACREME: Pisk ricotta, flormelis og vaniljekorn sammen med en elpisker.   5. Forvarm ovnen til 180°. Bag den kolde tærtebund i ovnen i 15 minutter. Afkøl den. Fordel ricottacremen på tærtebunden. Fordel rabarberstykkerne på cremen, lige inden tærten skal serveres, og hæld lidt sirup over. Servér resten af rabarbersiruppen ved siden af.   Tip: Rabarbersirup tilovers? Hæld lidt på din yoghurt eller morgengrød!   PRØV OGSÅ: Rabarberkage med marengslåg  

Læs også