
Desserter
Syllabub med friske hindbær
26. marts 2015af Marie Melchior
Foto: Line Falck
En traditionel engelsk dessert, der kan spores helt tilbage til 1600-tallet. Den smager fantastisk og så er den meget hurtig at lave!
Syllabub med friske hindbær til 2 personer
DET SKAL DU BRUGE 25 g sukker 2 spsk. friskpresset appelsinsaft 2 spsk. Amaretto (mandellikør) 3 dl piskefløde 1 bakke hindbærOpskrift - sådan laver du syllabub med friske hindbær
Rør sukker, appelsinsaft og Amaretto sammen i en stor skål, til sukkeret er opløst. Tilsæt fløden. Pisk blandingen til en blød og luftig creme. Cremen bliver mere luftig, hvis du bruger et piskeris frem for en elpisker. Fordel hindbærrene i 2 afkølede glas (gem lidt til pynt). Hæld cremen ovenpå, og sæt glassene på køl, til de skal serveres. Pynt med flere hindbær, og servér gerne med en kop stærk kaffe til.Opskriften er en del af en komplet romantisk gæstemiddag bestående dybstegte asparges, lammefilet og syllabub som er en klassisk engelsk dessert. Få opskrifterne på forret og hovedret her
Forret: Dybstegte asparges med vagtelæg, kammuslinger og avocadocreme - Få opskriften her
Hovedret: Lammefilet med rodfrugtpuré og agurkerelish - Få opskriften her
