Sprøde appelsinmazarinkager
Mad

Sprøde appelsinmazarinkager

5. oktober 2018
af Jon Daniel Edlund. Den store bagedyst/ DR1
I første program af Den store bagedyst 2018, lavede Jon disse små mazarinkager som sin favoritbagning. Kagerne er toppet med et smukt mønstret chokoladelåg, og mazarinen er forkælet med en bitter appelsinmarmelade og sprøde mandler på siden. En perfekt lille kage til eftermiddagskaffen.
6 personer
Tid i alt 2 t og 0 min

LINSEBUNDE

  • 125 g koldt smør
  • 220 g mel
  • 75 g flormelis
  • 1 æg
  • 1 knivspids salt

APPELSIN-MAZARINKAGE

  • 200 g blødt smør
  • 200 g rørsukker
  • 300 g marcipan
  • 4 æg
  • 4 store spsk. mel
  • 2 økologiske appelsiner, skal og saft heraf
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • evt. 1 tsk. mandelessens
  • 1 knivspids salt

APPELSINMARMELADE

  • 3 økologiske appelsiner, skal og saft heraf
  • 2 dl appelsinjuice
  • 100 g sukker

SUKKERSIRUP

  • 100 g sukker
  • ½ dl vand

MANDELFLAGER

  • 100 g mandelflager

CHOKOLADELÅG

  • 150 g mørk chokolade 57%
  • 50 g karamelliseret hvid chokolade

Opskrift - sådan laver du Sprøde appelsinmazarinkager

Linsebunde 1. Skær det kolde smør i små tern. 2. Blend mel, flormelis og smør hurtigt sammen til ”sand” i en foodprocesser. 3. Hæld blandingen op i en skål, tilføj æg og salt og vend blandingen hurtigt sammen med fingrene. 4. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i min. 30 min. 5. Ved hjælp af lidt mel og en kagerulle, rulles dejen ud på et bord til ca. 5 mm's tykkelse. 6. Udstik runde forme af dejen, og læg dem på en bageplade. Bundene bages i ovnen ved 175 grader i 10-15 minutter til de er lysebrune. Appelsin-mazarinkage 1. Pisk det bløde smør og sukker sammen, til det bliver lyst og luftigt. 2. Riv marcipanen på et rivejern, og pisk det sammen med smør og sukker 3. Tilføj et æg af gangen, mens der piskes ved lav hastighed. 4. Sigt mel og bagepulver i dejen, tilføj revet appelsinskal og saft, vaniljesukker, salt og evt. mandelessens. 5. Rør dejen forsigtigt sammen, før den hældes i en springform og bages ved 175 grader i ca. 30-35 minutter. 6. Når kagen er afkølet helt, udstikkes der stykker der passer til linsebundene.
Appelsinmarmelade Appelsinsaft, skal, juice og sukker koges op og simrer ved svag varme i ca. 20 min., til det er kogt ind til en tyk marmelade. Afkøl helt. Sukkersirup Kog sukker og vand op, til det bliver til en tyktflydende sirup, og stil til side. Mandelflager Rist mandelflagerne på en varm pande til de begynder at tage farve og blive sprøde. Afkøl helt. Chokoladelåg Chokoladerne smeltes og tempereres over vandbad, hvori toppen af kagerne dyppes, når kagerne samles. Samling af kagen 1. Smør et lag appelsinmarmelade ovenpå linsebunden, og pres forsigtigt et stykke mazarin kage ovenpå. 2. Pensl siderne med sukkersirup, rul det i mandelflagerne og dyp toppen af kagen i den smeltede chokolade. Hvis du har mod på det, kan du forsøge dig med at lave et flot mønster af de to slags chokolade. 3. Afkøl og server. Opskriften er fra "Den store bagedyst" på DR Få alle opskrifterne fra denne uges "Den store bagedyst" på dr.dk/mad PRØV OGSÅ: Snickers-snitter
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også