Desserter

Sprøde æbleringe med kanel

Jeg dypper kort mine æbler i sukkerlage. Det gør dem totalt knasende sprøde. Opbevar dem i en kagedåse med papir imellem, så de forbliver sprøde. Skulle de blive bløde igen, så giv dem 10 minutter i ovnen ved lav varme

Sprøde æbleringe med kanel
(mange æbleringe)

DET SKAL DU BRUGE
3 dl sukker
3 dl vand
3-4 æbler
kanel

Opskrift - sådan laver du sprøde æbleringe med kanel

Kom sukker og vand i en gryde, og bring det i kog, til sukkeret er smeltet. Køl sukkerlagen af.
Fjern kernehuset på æblerne med en udstikker eller et kernehusjern. Skær æblerne i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Dyp æbleringene i sukkerlagen, og læg dem i ét lag på en bageplade. Drys med kanel, og bag dem (gerne flere plader ad gangen) i ca. 3 timer, eller til æbleringene er sprøde. Opbevar dem i tætlukkede kagedåser.

TIP: Æbleringene er også super fine som julepynt.

Prøv også: Choko-fløde-karameller
 

Læs mere om: