mazariner
Desserter

Små mazariner med citronglasur

af Susanne Palmqvist 4. november 2011
Foto: Anders Schønnemann
Små himmerigsmundfulde med lækkert orange fyld. Smør dem med en frisk citronglasur, eller servér dem med et drys flormelis. Du kan bage mazariner i små forme, to medium eller én stor tærteform. Det er bedst at bruge tynde (metal)forme med løs bund

Små mazariner med citronglasur

(10 små, 2 på 15 cm eller 1 stor tærte)

DET SKAL DU BRUGE TIL MAZARINER

MØRDEJ150 g hvedemel2 spsk. sukker100 g koldt smør i små stykker1-2 spsk. koldt vand

FYLD250 g hokkaidogræskarkorn af 1 stang vanilje (el. 1 tsk. vaniljesukker)100 g rørsukker2 små æg50 g blødt smør2 spsk. mel1 tsk. bagepulver100 g revet marcipan

GLASUR1 spsk. blødt smørsaft af ½-1 lille citron4-5 spsk. flormelis

Opskrift - Sådan laver du små mazariner med citronglasur

Bland mel og sukker, og smuldr det kolde smør i. Saml hurtigt dejen med lidt koldt vand. Ælt den sammen, og sæt den koldt i ½-1 time.Kog imens græskarfyldet: Fjern kerner og skræl, og skær græskarkødet i små stykker. Kog dem møre i vand i ca. ½ time. Hæld vandet fra, og mós kødet. Rør vaniljekornene i. Lad det køle af.Pisk sukker og æg i med en elpisker. Pisk det bløde smør i (kan smeltes let). Vend mel, bagepulver og marcipan i til sidst, og rør, til du har en ensartet masse.Rul mørdejen ud, og læg den i en smurt tærteform/små forme. Fordel fyldet i formene, næsten til kanten. Bag kagerne på næstnederste rille i en 180° varm ovn, små tærter i 25 minutter og større forme i 35-40 minutter. Fyldet skal akkurat føles fast. Lad dem køle helt af. Rør en glasur af smør, citronsaft og flormelis, og smør et lag på kagerne.

Prøv også: Kokoskager med korender>>