Små bananbrød med hvid chokolade og kokos
Desserter

Små bananbrød med hvid chokolade og kokos

af Camilla Zarah Lawes 25. september 2019
Foto: Betina Hastoft
Efterår er lig med indendørshygge og rigeligt med kage. Og disse små bananbrød passer perfekt til eftermiddagshygge på en kold efterårsdag. Her får du opskriften på små bananbrød med hvid chokolade og kokos
20 min 4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 æg
  • 200 g brun farin
  • 125 g smør
  • 3 bananer
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g hvid chokolade
  • 50 g kokosflager
  • Små rugbrødsforme på 2 dl
  • 3 spsk. smør til formene

Små bananbrød med hvid chokolade og kokos

  Varm ovnen op til 180°. Pisk æg med farin, tilsæt smør, og rør godt. Mos bananerne, og rør dem i. Bland mel og bagepulver, og rør det i æggemassen, til det er en ensartet dej. Hak chokolade, og vend det i. Smør formene, fordel dejen i dem, og bag dem midt i ovnen i ca. 20 minutter. Drys bananbrødene med kokosflager, og bag dem yderligere 10 minutter.   TIP: Du kan også bage ét stort bananbrød i stedet for. Brug en form på 1½ liter, og bag det i ca. 45 minutter.   PRØV OGSÅ: Banankage med mørk chokolade og chokoladecreme