Desserter

Roulade med kastanjecreme

Den fyldige roulade smager skønt og er faktisk supernem at bage. Husk, at rouladen rulles, mens den er varm

Roulade med kastanjecreme (10 skiver)

INGREDIENSER

BUND
3 æg
120 g sukker
2 spsk. sødmælk
korn af 1 vaniljestang
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl kakao
35 g mandler blendet til mel
5 spsk. sukker

KASTANJECREME
1 dåse usødet kastanjepuré, 425 g
100 g smeltet mørk chokolade
75 g flormelis
2½ dl piskefløde

DRYS
3 spsk. kakaopulver

Opskrift - sådan laver du roulade med kastanjecreme

1. Pisk æg og sukker hvidt, og tilsæt mælk og vaniljekorn. Bland hvedemel, bagepulver, kakao og mandelmel sammen, og vend det i æggeblandingen. Bred dejen ud i et knap 1 cm tykt lag på en bageplade med bagepapir, og bag bunden midt i en 225° varm ovn i 5 minutter.

2. Drys sukker på den nybagte bund, læg et stykke bagepapir i samme størrelse som bunden over, og vend bunden ud på papiret.

3. Pisk kastanjepureen godt igennem; tilsæt smeltet chokolade og det meste af flormelissen, og rør godt. Pisk fløden til skum, og vend den i cremen. Smag til med det sidste flormelis. Fordel kastanje-cremen på bunden. Rul bunden sammen til en tæt rulle i bagepapir på den led, der gør rouladen tykkest. Lad den stå i minimum 30 minutter, så den kan sætte sig. Drys evt. med kakao, og skær rouladen i 2½ cm tykke skiver.

Få flere opskrifter på lækre desserter her

 

Læs mere om: