Desserter

Rabarber-drømme med hyldeblomst-saft

Rabarber syltet med hyldeblomstsaft er skønt og super sommerligt. Du kan bruge friske bær i stedet for syltede rabarber

Rabarber-drømme med hyldeblomst-saft (4-6 stk.)

DET SKAL DU BRUGE TIL RABARBER-DROMME MED HYLDEBLOMST-SAFT
2 æggehvider
1 knsp. salt
75 g sukker
1 dråbe citronsaft

FYLD
2½ dl piskefløde
kornene fra ½ stang god vanilje
2 spsk. rørsukker

HYLDEBLOMSTSYLTEDE RABARBER
2 dl hyldeblomstsaft
1 dl vand
1 dl rørsukker
kornene fra ½ stang god vanilje
400 g rabarber

 

Vild med rabarber? Så prøv også denne skønne rabarberkage med låg af marengs

 

Opskrift - sådan laver du rabarber-drømme med hyldeblomst-saft

1. Pisk æggehviderne luftige med saltet i en stor skål, og tilsæt citronsaft og sukker. Pisk hurtigt, til hviderne er helt stive. Fordel massen i 4-6 store klatter på en bradepande belagt med bagepapir. Stil marengsene midt i en 150° varm ovn, bag dem i 14 minutter, sluk ovnen, og lad kagerne stå natten over uden at åbne ovnen.

2. Kog hyldeblomstsaft og vand op sammen med sukker, vaniljekorn og vaniljebælgen. Lad det koge, til sukkeret er opløst, og konsistensen er som tyktflydende sirup. Afkøl lagen, og fjern vaniljebælgen. Skær rabarberne i tynde skiver let på skrå, og hæld sukkerlagen over. Lad dem stå koldt i en times tid.

3. Pisk piskefløde, vaniljekorn og rørsukker sammen til fyld, fordel det på kagerne, og læg rabarber over. Servér straks.

TIP: Marengsene skal bages dagen før, så de bliver sprøde i kanten og bløde i midten. Du kan også sylte rabarberne dagen før, så næsten alt er klar.

 

PRØV OGSÅ: Rabarber- og jordbærtrifli med makroner og vaniljecreme

Læs mere om: