
Desserter
Sådan laver du crumble med kanel og pærer
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær pærerne i mundrette terninger og fordel dem i 4 ovnfaste portionsskåle.
Bland smør, sukker, mel, kanel og finthakkede valnødder i en skål og smuldr det sammen med fingrene. Det behøver ikke være helt samlet.
LÆS OGSÅ: Opskrift på æble-brombær crumble
Fordel crumblen over pærerne i skålene i et jævnt lag og bag desserterne i ovnen i ca. 20 min., til crumblen er let gylden.
Pisk fløde og vaniljekorn til let skum med en elpisker.
Server pærecrumblen lun med en stor skefuld kold vaniljefløde til.