https://dk-femina-backend.imgix.net/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/desserter/2013/03/1313-syltede-paerer-med-noedder-chokosauce-og-is/1313-syltede-paerer.jpg
Desserter

Opskrift: Syltede pærer med nødder, chokosauce og is

1. april 2013
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Det her er en af mine favoritdesserter – den er dejlig det meste af året, men især om vinteren

Syltede pærer med nødder, chokosauce og is til 6 personer

Ingredienser:
6 små pærer

Sukkerlage:
1¼ dl vand
200 g sukker
korn og bælg af ½ vaniljestang

Chokoladesauce:
100 g mørk chokolade 70 %
1¼ dl piskefløde

Drys:
100 g hasselnøddeflager

Tilbehør:
1 l god vaniljeis

Opskrift - Sådan gør du

1. Skræl pærerne. Fjern kernehusene med et parisiennejern eller fra bunden med en lille kniv. Kog vandet op sammen med sukker, vaniljekorn og vaniljebælg. Lad lagen koge, til sukkeret er smeltet. Kom pærerne i lagen, og læg et låg af bagepapir over, så pærerne er helt dækket af lagen. Lad dem småkoge i ca. 8 minutter. Tag gryden fra varmen, og lad pærerne ligge i lagen, til de skal serveres.

2. Hak chokoladen. Kog fløden op; skru ned for varmen, tilsæt chokoladestykkerne, og pisk saucen let sammen, til al chokoladen er smeltet.

3. Fordel nøddeflagerne på en tallerken; tag én pære op af lagen ad gangen, og rul den i nødderne. Anret lidt chokoladesauce på tallerkenerne, læg en kugle is på, og anret pæren ved.

Mangler du inspiration til den perfekte dessert? Her får du opskrifter på 30 fantastiske desserter

Læs også