Opskrift på tærter med karameliserede nødder

14. oktober 2013
af Louise Dandanell Ørsted
foto Bjørn Jakobsen
Karamel er kræs for den søde tand. Men karameller er ikke kun lig små indpakkede flødekarameller. Her får du opskriften på små tærter med karamelliserede nødder.

Det tager cirka 45 minutter at lave de her små tærter med karamelliserede nødder, og opskriften giver cirka 12 små tærter

Ingredienser til tærter med karamelliserede nødder 

1 rulle tærtedej

50 g hasselnødder

50 g mandler

100 g lys sirup

50 g smør

50 g sukker

2 spsk piskefløde

50 g saltede peanuts

Æbler og karamel smager fantastisk sammen. Her får du opskriften på æbletærte med karamel

 

Sådan laver du tærter med karamelliserede nødder

Tænd ovnen på 180 grader.

Rul dejen ud, og fordel den i små tærteforme, 12 små eller 6 lidt større.

Prik huller i dejen med en gaffel, og dæk evt. med tærteærter eller tørrede bønner.

Bag tærterne i cirka 12 minutter, og afkøl dem.

Rist hasselnødderne på en tør pande, til hinderne løsner sig. Børst hinderne af, og stil nødderne til side.

Rist mandlerne, til de begynder at dufte.

Varm sirup, smør, sukker og fløde i en tykbundet gryde, og lad det simre, til karamellen bliver lysebrun.

Fordel hasselnødder, mandler og peanuts i tærterne, og hæld karamellen over.

Afkøl de små tærter med karamelliserede nødder inden servering.

Vil du lave dine egne flødekarameller, der smager lækkert af lakrids, så får du her Mette Blomsterbergs opskrift - god fornøjelse!