Desserter

Opskrift på klassisk æblekompot

af Julie Hey 26. april 2022
Foto: Bjørn Jakobsen
Nem og enkel opskrift på æblekompot
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 10 æbler
  • 1 dl vand
  • 1 spsk sukker
  • 2-3 spsk citronsaft

Så er det æblesæson, og de friske danske æbler frister både på træerne og i butikkerne. Lav den lækker æblekompot af dine danske æbler. Opskriften er nem at gå til, og resultatet er en helt fantastisk æblekompot.

Sådan laver du æblekompot

  1. Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i grove stykker.

  2. Kom dem i en gryde med vand, sukker og citronsaft og lad det koge ved middel varme til en ensartet æblekompot i 15-20 min. Kompotten må gerne have struktur, så lad ikke æblerne koge helt ud.

  3. Hvis du synes, at dine æbler ikke koger godt nok ud, kan du mose dem lidt med en gaffel, mens æblekompotten er varm.

Brug den lækre hjemmelavede æblekompot til at lave æblekage med honningristet nødderasp  - Få opskriften her.