Med kokosmælk, mandelmælk og masser af frugter er disse plantebaserede is jo nærmest supersunde. Her får du opskriften på nicecream med blåbær
8 personer
DET SKAL DU BRUGE
2 dl kokosmælk (ikke light)
2 dl mandelmælk eller cashewnøddemælk
50 g tørrede dadler
150 g friske blåbær
1 usprøjtet limefrugt
1 ismaskine
8 isforme
8 ispinde
PYNT
2 spsk. spiseligt blåbærstøv
Opskrift - sådan laver du nicecream med blåbær 1. Blend kokosmælk, mandelmælk, dadler og 100 g af blåbærrene til en ensartet masse. Smag til med friskpresset limesaft og fintrevet limeskal. Kør blandingen på en ismaskine, til den har sat sig, vend de resterende blåbær i, og fyld blandingen i isforme. Lad dem fryse ind i mindst 1 time. 2. PYNT: Drys ispindene med blåbærstøv, og servér. TIP: Du behøver ikke ismaskine for at lave denne nicecream, men det giver en særlig god konsistens i de færdige ispinde. Hvis du ikke kan vente, kan du sagtens spise isen, inden den er blevet frosset til ispinde.