Desserter

Napoleonskager med lemon

10. april 2015
af Giite Heidi Rasmussen
Foto: Bjørn Jakobsen
Hvem siger, at man behøver gå helt til bageren efter sådan en her

Sådan laver du selv napoleonskager med lemon

TID: 45 MIN. + HVILETID

10-12 STK.

Ingredienser:

1 rulle butterdej, 

270 g (24 x 40 cm)

CREME:

2 blade husblas

2 æg

½ dl sukker

4 tsk hvedemel

1 stang vanilje

3 dl mælk, 

helst sødmælk

5 dl piskefløde

PYNT:

150 g flormelis

½ citron, øko- eller ubehandlet 

125 g lemoncurd

 

LÆS OGSÅ: Er du glad for napolenskager? Måske er disse fastelavnsboller med vaniljeflødeskum så også noget for dig 

Fremgangsmåde:

Del butterdejen i to lange stykker a 12 x 40 cm og læg dem på en bageplade med bagepapir. 

Læg et stykke bagepapir ovenpå og dernæst en bageplade, så dejen ikke hæver for voldsomt op under bagningen.

Bag butterdejen ved 200 grader i ca. 15 min. og afkøl på en rist.

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5 min. 

Pisk æg, sukker, hvedemel og vaniljekorn sammen i en gryde til en klumpfri blanding.

Pisk mælken i og varm cremen forsigtigt op til kogepunktet under konstant omrøring. 

LÆS OGSÅ: Lækre jordbærmillefeuille 

Kog cremen godt igennem, tilsæt udblødt husblas og rør, til den er helt smeltet.

Sæt cremen til afkøling, så den har stuetemperatur.

Pisk fløden til flødeskum.

Passér cremen gennem en sigte og vend den i flødeskummet.

Rør en glasur af flormelis og citronsaft,  smør den ud på den ene butterdejsplade og drys fintrevet citronskal ovenpå.

Smør lemoncurd på den anden og læg den på et stort stykke bagepapir.

Fordel cremen på butterdejen med lemoncurd og brug bagepapiret og evt. en sandkageform på hver side til at holde cremen og faconen på plads. 

Læg pladen med citronglasur ovenpå og sæt kagen koldt i mindst 4 timer, men gerne til næste dag.

Glat siderne med en palet og skær den i pæne stykker med en meget skarp brødkniv.

Læs også