Desserter

Mangois med honning og mynte

Denne is minder i smag om den indiske drik lassi, som ofte serveres til den krydrede mad.

Mangois med honning og mynte til 4 personer

INGREDIENSER
3 modne mangoer (ca. 500 g i alt)
2 spsk. honning
skal og saft af 1 usprøjtet limefrugt
frisk mynte
250 g yoghurt naturel
 

Opskrift - sådan laver du mangois med honning og mynte

 
1. Skær skrællen af mangoerne; skær frugtkødet fra stenen, og skær det i tern. Læg mangoternene i fryseren i mindst 2-3 timer.
 
2. Læg de frosne mangotern i en foodprocessor eller blender sammen med honning, fintrevet limeskal, limesaft, lidt finthakket mynte og yoghurt. Blend det hele godt sammen til en dejligt cremet is, og servér den straks med lidt frisk mynte på toppen.
 
TIP: Du kan evt. fryse mangoternene ned, dagen inden du skal bruge dem.
 
PRØV OGSÅ: Islagkage med chokoladebunde og jordbærmousse
Læs mere om: