Desserter

Lemon fool med marengs

16. maj 2011
af Nigella Lawson
Nigella Lawson: »... flødens blødhed sat op mod frugtens skarphed. Den glider ned med en himmelsk lethed og et sus af citron.«

Jeg er helt forgabt i fool: Det er flødens blødhed sat op mod frugtens skarphed. Udgaven her er ikke alene enkel, den er en slags tyggefri citron-marengs-tærte. Den glider ned med en himmelsk lethed og et sus af citron. Tænk på den som en citronfromage på italiensk manér.


»Nigellas Køkken«

Få en smagsprøve på Nigella Lawsons lækre opskrifter her:


Kammuslinger med
thaiduftende ærtepuré



Afrikansk kyllingelår



Lemon Fool
med marengs



Lemon fool med marengs


Det skal du bruge:

4 små martiniglas eller 2 store glas til de grådige
150 g lemon curd (færdigkøbt) af god kvalitet, plus lidt ekstra til pynt
1-2 tsk limoncello (citronlikør) eller citronsaft
250 ml piskefløde
1 marengsfuglerede (færdigkøbt er fint)
Økologisk citronskal, til servering


Fremgangsmåde:

Kom lemon curd i en skål og rør limoncello (eller citronsaft) i. Tilsæt mere, hvis den virker for tyk til at vende i flødeskummet umiddelbart efter.

Hæld piskefløden i en anden skål og pisk, indtil den lige begynder at blive til flødeskum. Den skal holde formen, men ikke være pisket så stiv, at den ser tør ud; den kommer til at tykne mere, efterhånden som du vender lemon curd i den.

Hæld forsigtigt halvdelen af lemon curd-blandingen over flødeskummet og vend det sammen med en dejskraber, hvorefter det samme gøres med den anden halvdel. Det skal ikke blandes helt; målet er at få flødeskum med striber af citron.

Smuldr marengsfuglereden ned i fromagemassen med fingrene og vend forsigtigt det meste af det i blandingen.

Øs det op i 4 små martiniglas (eller fyld 2 større glas) og pynt med nogle spiraler af citronskal og et par stænk lemon curd, skrabet ud af den skål, den blev blandet i, eller direkte ud af glasset. Hvis du har nogle fine småkager at spise til - det kunne f.eks. være langues de chat (kattetunger) - sættes de på bordet ved servering.


Tip til tidlig tilberedning

Lemon fool kan laves 2-3 timer i forvejen. Portionsanret den i glas, som tildækkes og sættes i køleskab.
Pynt som anvist i opskriften.

Fif til frysning

Lemon fool kan fryses ned i op til 3 måneder, selv om marengsen godt nok bliver blød. Kom fromagen i frysefaste glas og pak hvert glas ind i et dobbelt lag husholdningsfilm. Tø fromagen op natten over i køleskabet og pynt den som anvist i opskriften.



Find hvad du skal bruge til desserten i SØNDAGs webshop

Citronpresser fra Lékué Trinidad leaves dug
- Södahl
Whisky-glas fra
Bloomingville









Læs også