LCHF - Lagkage
Som et skønt alternativ til den klassiske lagkage, kan du nu lave en superlækker LCHF lagkage - helt uden sukker eller mel. Vi lover, at du kan blive ligeså afhængig af denne lagkage som den helt klassiske lagkage. Du kan lave lagkagen ligesom du har lyst, med din yndlingsfrugt eller topping. Du skal bare sørge for, at det er LCHF. Rigtig god fornøjelse!
INGREDIENSER TIL LCHF LAGKAGE:
DET SKAL DU BRUGE
1 stor springform
LCHF BUNDE6 æg200 g Philadelphia-ost2 spsk. SukrinGold3 spsk. kokosfibre2 spsk. loppefrøskaller½ tsk. vaniljepulver½ tsk. kardemomme1 tsk. bagepulver
CHOKOLADE-SMØR100 g smør100 g mørk chokoladeHINDBÆRCREME:3 dl fløde1 dl hindbær
LCHF VANILJECREME2 æggeblommer2 spsk. SukrinMelis½ dl fløde1 tsk. vanilje15 g smør2 dl fløde
FYLD200 g jordbær i tynde skiverevt. 2 bananer i tynde skiver(NB: Udelad banan-færre kulhydrater)
PYNT100 g hindbær
Opskrift - sådan laver du LCHF - lagkage
1. Bunde: Del æggene i blommer og hvider i to skåle. Pisk blommerne med Philadelphia i den ene skål, og pisk hviderne stive i den anden. Pisk resten af de tørre ingredienser i ægge-blommemassen, og vend den forsigtigt i hviderne, til dejen har en luftig konsistens. 2. Opvarm ovnen til 150°. Tag bunden ud af springformen, og læg den runde cirkel på en bageplade med bagepapir og brug den som skabelon. Kom ¹⁄₃ af dejen i, så den dækker bunden, og bag den i 20-25 minutter. Læg bunden til afkøling på bageristen. Gentag processen med ¹⁄₃ af dejen, til du har tre lagkagebunde. 3. Chokolade-smør: Smelt smør og chokolade i en kasserolle ved lav varme, imens du rører jævnligt. Hæld massen over i en skål, og sæt den til afkøling i køleskabet i ca. 2 timer, til den er stivnet. Sæt den på køkkenbordet, til den har opnået rumtemperatur, og pisk den igennem med el-pisker i ca. 2 minutter. Du har nu det mest lækre og luftige chokoladesmør. 4. Hindbærcreme: Pisk fløden til skum. Blend hindbærrene i en stavblender, og rør dem i flødeskummet. 5. Vaniljecreme: Bland æggeblommer, SukrinMelis, ½ dl fløde og vanilje i en kasserolle, og varm det meget langsomt op, mens du pisker forsigtigt. Smelt smørret heri, og lad det hele afkøle. Pisk imens 2 dl fløde til skum, og rør den afkølede masse ind i flødeskummen. 6. Saml lagkagen med kagecremer, jordbær og evt. banan. Smør et lag af din yndlingscreme på toppen, og pynt med friske hindbær.
PRØV OGSÅ: LCHF opskrift: Lækre hjemmelavede snickers