lagkage
Desserter

Lagkage med hindbær, pistaciekerner og ricottacreme

af Mai Knauer 3. juli 2017
Foto: All over press
En lagkage af den lidt utraditionelle slags, der byder på knas fra pistacienødder, friskhed fra hindbær og sødme fra ricottacremen. Her får du opskriften på lagkage med hindbær, pistaciekerner og ricottacreme

Lagkage med hindbær, pistaciekerner og ricottacreme

Tid: 40 minutter. Bagetid: 1 time og 25 minutter. Køletid, ricottacreme: 20 minutter Antal personer: 8-10   DET SKAL DU BRUGE 225 g blødt smør 330 g sukker 1 spsk. vaniljesukker  6 æg 335 g hvedemel 270 g mandelmel 1 tsk. bagepulver  1 dl mælk  1 springform, 20 cm i diameter  
  RICOTTACREME 720 g ricotta 120 g flormelis  korn af 1 vaniljestang   TIL SERVERING 70 g usaltede pistacienødder  125 g hindbær   PRØV OGSÅ: Lagkage med jordbær- og brombærskum  

Opskrift - sådan laver du lagkage med hindbær, pistaciekerner og ricottacreme

  1. Blend smør, sukker og vaniljesukker sammen i en foodprocessor, til det er cremet. Tilsæt 1 æg ad gangen, og blend grundigt mellem hvert æg. Tilsæt hvedemel, mandelmel, bagepulver og mælk, og blend godt. Forvarm ovnen til 160°. Smør springformens kanter, og beklæd bunden med bagepapir. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 1 time og 25 minutter. Lad kagen køle af i formen. Skær herefter forsigtigt kagen over i 3 lag, og skær lidt af toppen af, så du får 3 ensartede og lige lag.   2. RICOTTACREME: Blend ricotta, flormelis og vaniljekorn sammen i en foodprocessor til en blød creme. Sæt cremen på køl i ca. 20 minutter.   3. SERVERING: Del ricottacremen op i 3 lige store portioner i hver sin skål. Vend halvdelen af pistacienødderne i den ene portion, og fordel denne portion creme på den første kagebund. Læg den anden kagebund ovenpå, og fordel næste portion ricottacreme herpå. Fordel hindbærrene oven på cremen. Læg den sidste kagebund på, og fordel den sidste portion creme herpå. Drys resten af pistacienødderne på det øverste lag creme.   PRØV OGSÅ: Crumblecake med rabarber og hindbær