Desserter

Kokospandekager med pocheret pære og blåbær

Pandekagerne er dejlige på brunchbordet eller som dessert efter et let måltid.

Kokospandekager med pocheret pære og blåbær

 
INGREDIENSER
225 g speltmel
1 tsk. bagepulver
50 g kokosmel
1 knsp. salt
2 spsk. honning
4 æg
2½ dl mælk
2½ dl kokosmælk
olie til stegning
evt. kokosmel til drys
 
POCHERET PÆRE OG BLÅBÆR
1 vaniljestang
1 dl vand
100 g rørsukker
2 pærer
125 g friske blåbær
 
SIRUPSSKYR
2 dl skyr
3 spsk. ahornsirup
 

Opskrift - sådan laver du kokospandekager med pocheret pære og blåbær

 
1. Bland speltmel, bagepulver, kokosmel og salt i en skål. Tilsæt honning, æg, mælk og kokosmælk, og pisk dejen sammen, til den er ensartet. Lad den hvile i 15 minutter.
 
2. Opvarm en pande med lidt olie. Sæt 2 spsk. dej på panden, og bred dejen ud til en lille pandekage på ca. 8-9 cm i diameter. Bag pandekagen i 2-3 minutter på hver side. Gentag med resten af dejen.
 
3. Pocheret pære og blåbær: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland vand og sukker i en gryde. Tilsæt vaniljekorn og den tomme vaniljebælg. Kog sukkerlagen sammen i ca. 15 minutter, til den tykner let. Skyl pærerne, fjern kernehuset, og skær pærerne i tynde både. Skru ned for sukkerlagen i gryden, og tilsæt pærer og blåbær. Lad det simre i 6-8 minutter.
 
4. Sirupsskyr: Rør skyr sammen med ahornsirup.
 
5. Anret pandekagerne i en stak med pocheret pære og blåbær på toppen. Drys evt. med kokosmel, og servér sirupsskyr til.
 
PRØV OGSÅ; Pandekage-kage
 
Læs mere om: