https://dk-femina-backend.imgix.net/media/5d15b6b3966a47679e8e6dee4810bcac.jpg
Desserter

Kokoskage med appelsin-syltede rabarber

30. april 2012
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Mums, for en lækker kage. Nyd den med sprøde og søde rabarber og evt. en stor kugle god vaniljeis, hvis der skal festes helt igennem

(10 personer)
200 g smeltet smør
200 g sukker
40 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
2 dl kokosmel
125 g mandler eller mandelmel (f.eks. Dr. Oetker)
4 æg
fintrevet skal af 2 økoappelsiner (gem appelsinerne til rabarberlagen)
1 dl kokosmel (til drys)

SYLTEDE RABARBER:
saft af 2 appelsiner
1 dl rørsukker
½ stang god vanilje
400 g rabarber

Rør smør og sukker sammen. Tilsæt hvedemel, bagepulver og kokosmel. Blend mandlerne til mel, og vend det i dejen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, og rør godt ind imellem. Riv appelsinerne fint, og kom skallen i dejen. Beklæd en 20 x 30 cm stor bradepande med bagepapir, og hæld dejen i den. Drys med kokos. Bag kagen ved 180° i 20-25 minutter.
Kog saften fra de to appelsiner med sukker, vaniljekorn og vaniljebælg. Lad det koge, til sukkeret er opløst, og konsistensen er som tyktflydende sirup. Skyl rabarberne, og skær dem i tynde skiver let på skrå, og hæld lagen over. Servér kagen i små stykker med lidt syltede rabarber på.

Mazarin med bagte abrikoser og vaniljeskum

https://dk-femina-backend.imgix.net/legacy/media/b0c9f5501b80410494143c941faceb0b.jpg
null
https://dk-femina-backend.imgix.net/legacy/media/dff557496ba24a3a8ef885cb697b5f62.jpg
null
https://dk-femina-backend.imgix.net/legacy/media/0ff1799f47b34135b53518d23c84c568.jpg
null
https://dk-femina-backend.imgix.net/legacy/media/eb93916d5bd04ad0bc5d9a282885d812.jpg

Læs også