Desserter

Kokos-muffins med hvid romfrosting

De små søde og saftige muffins er den perfekte haps efter en god middag. Erstat evt. rom med mandelessens eller rosenvand. Her får du opskriften på kokos-muffins med hvid romfrosting

Kokos-muffins med hvid romfrosting

 
Tid: 15 minutter. Bagetid: 20 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
120 g smør
120 g sukker
2 æg
100 g mandelmel
50 g kokosmel
1 nip salt
15-20 mini-papirsmuffinforme
metal-muffinbageform
 
ROMFROSTING
180 g flormelis
50 g blødt smør
1 spsk. lys rom
1 spsk. mælk
evt. spiseligt sølvstøv
 
 

Opskrift - sådan laver du kokos-muffins med hvid romfrosting

 
1. Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Tænd ovnen på 175°. Pisk sukker og æg sammen med en elpisker i en skål til en lys og luftig masse. Rør det smeltede smør, mandelmel, kokosmel og salt i. Fordel dejen i de små papirforme, sæt dem i muffinbageformen, og bag kagerne i ovnen i ca. 20 minutter. Lad dem køle helt af.
 
2. ROMFROSTING: Pisk flormelis, smør, rom og mælk sammen i en skål med en elpisker. Fyld frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt frostingen oven på kagerne som små toppe. Pynt evt. med sølvstøv.
 
TIP: Ingen sprøjtepose? Så brug en frysepose, hvor du klipper et lille hul i et af de nederste hjørner.