marengs
Desserter

Kokos-marengs med banan og chokolade

af Susanne Palmqvist 30. juni 2010
Foto: Anders Schønenmann
Kokos-marengs fyldt med bananer, flødeskum og chokolade er til alle slikmundene. Du kan variere fyldet og give flødeskummet smag af ingefær eller mynte, eller bruge passionsfrugter til at gi’ en syrlig og frisk smag

Kokos-marengs med banan og chokolade til 6 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL KOKOS-MARENGS MED BANAN OG CHOKOLADE2 bægre pasteuriserede æggehvider125 g flormelis1 tsk. eddike (alm. husholdningseddike eller citronsaft)1 tsk. vaniljesukker20 g kokosmel

TILBEHØR¼ l piskefløde2 bananer i skiver75 g mørk chokolade (evt. med orange)2 passionsfrugterELLER1 spsk. finthakket syltet ingefærELLER1 spsk. hakket frisk mynte

 

PRØV OGSÅ: Rabarberkage med marengs-låg

 

Opskrift - sådan laver du kokos-marengs med bananer og chokolade

Pisk æggehviderne helt stive. Sigt flormelis i ad et par gange, og pisk igen, til det er helt stift og blankt.Vend eddike, vanilje og kokos i. Smør massen ud på bagepapir på en plade i 6 fuglereder. Brug skeen til at lave en lille fordybning i midten. Bag dem midt i en 120° varm ovn i ca. 45 minutter (de får lidt farve pga. kokosmelet). Køl dem helt af på pladen. Anret dem med lidt blødt, pisket flødeskum, bananskiver og tynde striber smeltet chokolade. Du kan skrabe lidt passionsfrugt ud over, eller blande ingefær eller hakket mynte i flødeskummet.

PRØV OGSÅ: Mandel-marengs med is og jordbær