Key lime pie med kiksebund
Mad

Key lime pie med kiksebund

19. marts 2021
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Hele vejen fra Floridas solskin og direkte ned i din mave. Den amerikanske kageklassiker smager som en drøm. Her får du opskriften på Key lime pie med kiksebund
25 min10 personer
Tid i alt 2 t og 0 min

Tærte

  • 300 g Digestive-kiks
  • 50 g sukker
  • 150 g smør + lidt til formen
  • 1 springform, ca. 24 cm i diameter

Fyld

  • saft og skal af 6 usprøjtede limefrugter
  • 8 æggeblommer
  • 2 dåser kondenseret mælk a 397 g

TOPPING

  • 1 dl piskefløde
  • skal af 2 usprøjtede limefrugter

Opskrift - sådan laver du Key lime pie med kiksebund

  1. Smør springformen. Knus kiks og sukker i en foodprocessor. Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste kiks med en gaffel. Fordel kiksemassen jævnt i springformen og pres den godt sammen med fingrene, så den dækker formens bund og sider. Dæk formen med husholdningsfilm, og sæt den på køl.
  2. FYLD: Tænd ovnen på 175°. Riv og pres limefrugterne. Pisk limesaft, limeskal, æggeblommer og kondenseret mælk sammen i en skål, og hæld det over kiksebunden i springformen. Bag tærten i ovnen i 25 minutter, til fyldet er fast. Lad tærten køle af, og stil den herefter på køl i mindst 2 timer.
  3. TOPPING: Pisk fløden til skum, og pynt kagen med flødeskum og fintrevet limeskal lige inden servering.

Læs også