https://dk-femina-backend.imgix.net/media/sondag/2012/09/37/madsag-kager/kage1-s.jpg
Desserter

Kage med æblecreme

13. september 2012
af Beagle Iuel-Brockdorff
Foto: Bjørn Jakobsen
Opskrift: En saftig kage med smagen af efterårets æbler - prøv den på kaffebordet

Et lille stykke kage kan man vel altid klemme ned?

Denne kage er en rigtig efterårsagtig kage med skøn creme af æblemos.

Gå på æblerov i haven (eller hos naboen) og forkæl dine nærmeste (måske det skulle være naboen) med en lækker kage med æblecreme.

Kage med æblecreme

Ingredienser (Til 1 springform)
200 g blødt smør
250 g sukker
½ stang vanilje
4 æg
250 g mel
2 tsk bagepulver

Æblecreme:
2½ dl piskefløde
4 dl æblemos

LÆS MERE: Kager kan bruges til både kaffen, og desserten efter en skøn middag - få inspiration og se opskriften på 6 fine og himmelske kager, her

Fremgangsmåde
Pisk smør, sukker og vaniljekorn lyst og luftigt. Pisk æggene i, ét ad gangen sammen med 1 tsk mel.

Sigt resten af melet med bagepulveret og vend i. Hæld dejen til dine kage i en smurt springform og bag den ved 170 grader i ca. 1 time.

Pisk fløden stiv og vend æblemosen i.

Flæk den kolde kage og fordel halvdelen af cremen på den ene del. Læg sammen, hæld resten af cremen over den sammenlagte kage og pynt evt. med små æblebåde.

Server denne kage sammen med en dampende varm kop te eller kaffe. Så' der kage!

LÆS MERE: Er du vild med æbler i kagen? Så SØNDAGs hurtige æblekage, den er perfekt til kaffebordet, se opskriften her

Hvad synes du om denne opskrift?
Giv et antal stjerner oppe i hjørnet, eller skriv din kommentar nederst.

Læs også