Desserter

Kærnemælks-creme med jordbær og rabarber

En rigtig lækker dessert der smager af dansk sommer

Kærnemælks-creme med jordbær og rabarber

 
INGREDIENSER
400 g rabarber
4 spsk. sukker
200 g jordbær
frisk mynte
 
KÆRNEMÆLKSCREME
1 vaniljestang
2-3 spsk. sukker
2½ dl piskefløde
2 blade husblas
2 dl kærnemælk
 
LAKRIDS-CRUNCH
10-12 kammerjunkere
2 tsk. lakridspulver
 

Opskrift - sådan laver du kærnemælks-creme med jordbær og rabarber

 
1. Kærnemælkscreme: Blend vaniljestangen med sukker i en minihakker til fint pulver. Bring langsomt fløde og vaniljesukker i kog i en gryde, og småkog i 10-15 minutter.
 
2. Læg husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter, og smelt den herefter i den varme fløde. Afkøl fløden let, og rør kærnemælk i, mens den stadig er lun. Smag til med sukker. Sæt cremen på køl i mindst 4 timer.
 
3. Rens rabarberstilkene, og skær dem i stykker på 3 cm. Vend dem med sukker i et ovnfad. Bag dem møre i en 140° varm ovn i 15 minutter. Afkøl.
 
4. Rens jordbærrene, skær dem i mindre stykker, og vend dem med de afkølede rabarber.
 
5. Lakrids-crunch: Knus kammerjunkerne groft, og bland dem med lakridspulver.
 
6. Pisk den kolde kærnemælkscreme igennem, så den bliver let og cremet. Anret den i 4 dybe tallerkener, og drys med lakridscrunch. Servér med jordbær-rabarber-blandingen og mynteblade.
 
PRØV OGSÅ: Koldskåls-cheesecake