jordbærkage
Desserter

Jordbærkager

Af Susanne Palmqvist 27. juli 2021
Sommer og jordbærkager hører bare sammen i mit univers. Måske henter du dem hos din yndlingsbager, eller også kaster du dig ud i at bage de vidunderlige jordbærkager her med kransekagebund
8 stk
Tid i alt 1 t og 45 min

Mørdej

  • 125 g hvedemel
  • 1 nip bagepulver
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 60 g florsukker
  • 75 g koldt smør
  • 1 spsk. yoghurt

Kransekagemasse

  • 150 g marcipan, groftrevet
  • 1½ æggehvide
  • 35 g flormelis
  • 75 g smeltet mørk chokolade

Creme

  • ½ pose kagecreme
  • 2½ dl mælk
  • 2½ dl piskefløde
  • 1 bakke jordbær, 400-500 g

Pynt

  • nødder eller mynteblad

Opskrift - sådan laver du jordbærkager

  1. Mørdej: Bland alle de tørre dele, og smuldr det kolde smør i, til det er grynet. Saml dejen med yoghurt eller æggeblomme. Læg dejen koldt 1 time.
  2. Rul dejen ud, og kom den i smurte forme. Prik dejen med en gaffel. Pisk kransekagemassen sammen, og fordel den ovenpå.
  3. Bag kagerne lysebrune midt i en 190° varm ovn i 20-25 minutter. Hak chokoladen ret fint, og drys den over bundene, lige når kagerne kommer ud af ovnen, så den smelter. Køl dem helt af.
  4. Pisk kagecremen efter anvisning på posen. Pisk fløden, og bland den i. Smag evt. til med lidt citronskal og sukker. Fordel creme og jordbær på kagerne, og pynt evt. med lidt pistacie eller et mynteblad.

 

Er du på udkig efter flere lækre opskrifter? Så se med her

Andre lækre opskrifter