https://imgix.femina.dk/media/article/1105-citrontaerte.jpg
Mad

Italienske citrontærter

4. februar 2011
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Den sprøde bund med det let syrlige fyld er en skøn dessert. Og skal det være rigtig Italiensk, så servér grappa til

Italienske citrontærter
6 stk.

SØD MØRDEJ:
200 g hvedemel
100 g sukker
100 g smør
1 bæger pasteuriserede æggeblommer
2 tsk. revet citronskal (se nedenfor)
1 nip salt

FYLD:
3 æg
150 g fint rørsukker
150 g blødt smør
fintrevet skal af 2 økocitroner (på nær det, der er i mørdejen)
saft af ½ citron

DRYS:
sigtet flormelis

ENDVIDERE:
6 små tærteforme på 8 cm

Opskrift - sådan laver du italienske citrontærter

Rør ingredienserne til mørdejen sammen, gerne i en røremaskine. Pak dejen ind i film, og stil den på køl i minimum 1 time.
Pisk æggene hvide med sukkeret. Rør det bløde smør i, og vend citronskal og -saft forsigtigt i.
Del mørdejen i 6 dele, og rul dem ud til cirkler. Beklæd de smurte forme med dejen, og skær kanterne til. Fordel fyldet over, og bag tærterne ved 155° i 30 minutter. Lad tærterne køle helt af. Drys med flormelis, og servér.

RELEVANTE LINKS

Krydret brød med æble
https://imgix.femina.dk/legacy/media/3032b13dc93b43c793dfd201b526ce46.jpg

Læs også